Jeg er ikke ret pjattet med folsyre. Og jeg anbefaler det ikke til hverken gravide, børn eller andre. Årsagen til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler 400mcg folsyre til og med første trimester, er for at forebygge neuralrørsdefekter, som inkluderer rygmarvsbrok, hypospadi, medfødte hjertefejl m.fl. Det er jo en rigtig god årsag! Men hvorfor anbefaler jeg så ikke at tage folsyre?
Folsyre er potentielt skadeligt for mange
Dels fordi folsyre potentielt set er skadeligt for rundt regnet halvdelen af befolkningen. Dels fordi der findes noget, der er langt bedre, nemlig den organiske form for folat kaldet methylfolat.
Folsyre er den oxiderede syntetiske udgave af folat. Den er inaktiv og skal først aktiveres af kroppen ved hjælp af den biokemiske proces kaldet methylering, hvor folsyren får ”klistret” en methylgruppe (-CH3) på sig. Først når det er sket, kan folsyren, som nu er omdannet til methylfolat, anvendes i kroppen.
Men hos rigtig mange mennesker fungerer methyleringen ikke, som den skal. Det er primært pga. livsstilsfaktorer, men også genetik spiller ind her. Hvis du har en genmutation i det gen, der kaldes MTHFR, nedsættes aktiviteten af det enzym, der igangsætter mehtylering.
Omkring 60% af befolkningen har MTHFR genmutationer. Faktisk har 1 ud af 4, én eller flere MTHFR-genmutationer, der påvirker dem i alvorlig grad og 1 ud af 2 har MTHFR-genmutationer, som de er delvist påvirkede af.
Det virker ikke efter hensigten
Derfor virker folsyre ikke efter hensigten hos omkring 60% af befolkningen og kan hæmme methyleringen yderligere. Ydermere er indtagelse af folsyre også et problem, fordi inaktivt (ubrugeligt) folsyre lagres i cellerne og hæmmer optagelsen af den organiske form for folat fra maden, du spiser. Dvs. at hos mennesker med nedsat methylering (fx med en MTHFR-genmutation) kan indtag af folsyre gøre situationen endnu værre.
At tage et vitamin i organisk form med høj biotilgængelighed, vil levere optimale doser af vitaminet, som kroppen rent faktisk kan bruge noget. Tag derfor altid tilskud med en organisk form for folat, kaldet methylfolat, både når du er gravid, når du ammer og når du ikke er gravid.
Folsyre = syntetisk vitamin med lav biotilgængelighed
Methylfolat = organisk vitamin med høj biotilgængelighed
Kroppen har aldrig brug for syntetisk folsyre – den har brug for folat!
Vær opmærksom på, at alle multivitaminer på det danske marked til gravide indeholder folsyre.
Så hvad er min anbefaling?
Tag 800-1200mcg methylfolat FØR og UNDER graviditet
Det giver dig den bedste form for biotilgængeligt folat, som beskytter mod neuralrørsdefekter hos din baby samt andre fødselsdefekter forårsaget af nedsat methylering, herunder kort tungebånd og tragtbryst.
Her kan du se, hvilke vitaminer og kosttilskud, jeg anbefaler.
P.S. Hvis du selv, din partner eller dine forældre er født med en neuralrørsdefekt eller har fået børn med en neuralrørsdefekt, skal du tage mere folat end 800mcg. Doser på helt op til 5000mcg (5mg) kan være relevante. Det kan også være en god idé, at taget en gentest, der viser om du har én eller flere MTHFR-genmutationer. Kontakt en behandler for vejledning.