Vores tarm og hjerne taler sammen. Tarmen har faktisk sit eget nervesystem, hvor der dannes neurotransmittere og sendes og modtages beskeder fra tarmen til et andre steder i kroppen. Det er det, der kaldes det enteriske nervesystem eller ”mave-tarm-hjernen”. Neurolog Natasha Campbell-McBride skrev i 2004 bogen GAPS – Gut & Psychology Syndrome omhandlende forbindelsen mellem tarm og hjerne, og hvordan mange psykiatriske diagnoser kan helbredes ved at helbrede fordøjelsen.
Det enteriske nervesystem indeholder lige så meget nervevæv som hjernen og centralnervesystemet tilsammen og mange flere neuroner. Det enteriske nervesystem styrer peristaltikken ved at aktivere den glatte muskulatur omkring tarmene, udskillelse af mavesyre, bugspyt og galde samt sørger for at åbne og lukke klapperne mellem de forskellige dele af fordøjelsen. Det enteriske nervesystem kan fungere helt uafhængigt af vores hjerne og centralnervesystem.
Men nervesystemerne i hjernen og tarmen påvirkes også gensidigt af hinanden. Der er konstant kommunikation mellem tarmen og hjernen. Hvad der sker i hjernen, også følelsesmæssigt, har derfor en kæmpe indflydelse på din tarm. Sammensætningen af mikrobiomet (bakteriefloraen) i tarmen kan påvirke hvilke tanker og følelser, der dannes i din hjerne samt dit energiniveau. Følelser, stress- og energiniveau kan forårsages udelukkende på baggrund af tilstanden i din tarm. Er tarmen inflammeret og irriteret, vil det direkte påvirke hjernefunktionen, din stresstærskel og dit velbefindende.
Psykiske lidelser og neurologiske sygdomme har ofte sit ophav i en inflammeret tarm i ubalance og nøglen til healing af tilstanden, ligger også ofte bl.a. her. Alt lige fra autisme, ADHD og OCD til depression og angst kan forårsages af problemer i fordøjelsen. Et forsøg har vist at man ved at skære vagusnerven, over, kan blokere nerveimpulserne fra tarmen til hjernen og lette symptomerne hos mennesker med alvorlige psykiatriske og neurologiske sygdomme. Nu er det ikke en specielt god løsning at skære nerver over, men forsøget viser, hvor meget tilstanden i vores tarm påvirker vores hjerne.
Mange mennesker, der har lidt af fordøjelsesproblemer, beretter også om, at de efter at have fået gjort noget ved de fysiologiske ubalancer i tarmen, oplever at en tåge er lettet fra hjernen. De føler sig mere klare i hovedet, mindre stressede, mere fokuserede og glade.
Søvnproblemer kan have udspring i tarmen
Melatonin, der spiller en rolle i forhold til vores døgnrytme og søvn, produceres ikke kun i hjernen. 90% af al den dannede melatonin produceres i tarmen og kun 3-4% i hjernen. Melatonin i tarmen bruges til at formidle impulser fra slimhinden på indersiden af tarmvæggen. Hvis der er irritation i tarmene, bliver der brugt rigtig meget melatonin til at fortælle nervesystemet om, hvad der foregår. Derfor dannes der også mere melatonin i tarmen, når der er irritation af den ene eller den anden art. Det kan bevirke at kroppens ressourcer til at danne melatonin opbruges, så der dannes mindre melatonin i hjernen. Søvnproblemer kan altså have sit udspring i en irritationstilstand i tarmen. Det kan også være gældende hos babyer og småbørn, der kun sover i meget korte intervaller, har svært ved at falde i søvn eller vågner op midt om natten – tilsyneladende friske og klar til at lege.
Aceltylcholin, som er et andet signalstof, der både dannes i tarmen og hjernen, har i tarmen til opgave at sætte gang i peristaltikken, så du kan komme af med din afføring. Under stresspåvirkning (både fysisk og psykisk) dannes imidlertid adrenalin og noradrenalin, som hæmmer acetylcholin. Det er bl.a. forklaringen på, hvorfor stress kan være årsagen til forstoppelse.
Vi ved stadig kun en brøkdel om de bakterier, der lever i vores tarmsystem og hvordan vores tarm og hjerne indbyrdes påvirker hinanden, men ét er sikkert; at genoprette og vedligeholde en sund tarm er vigtigt, når hjernen er i udu.
Kan GAPS virkelig behandle neurologiske og psykiatriske lidelser?
Ja! Og det tør jeg godt sige så højt og tydeligt, jeg kan. Det er nemlig ikke kun mig, der oplever gode resultater med GAPS i min klinik. Natasha Campbell-McBride og GAPS behandlere over hele verden er i klinikken vidne til utrolige resultater hos både børn og voksne med forskellige neurologiske og psykiatriske lidelser, der oplever store forbedringer i symptomer og livskvalitet.
Der er gode erfaringer med behandling af nedenstående sygdomme, som karakteriseres som psykiatriske lidelser eller neurologiske forstyrrelser. Forældre til børn med én eller flere af disse lidelser, får ofte at vide, at deres barn ikke kan helbredes, men at man måske med medicin kan bedre symptomerne en smule.
- ADD
- ADHD
- Angst
- Autisme Spektrum Forstyrrelser
- Bipolar
- Depression
- Dyspraksi
- Dysleksi
- Epilepsi
- OCD
- Skizofreni
- Tourette syndrom
Udover de psykiatriske og neurologiske sygdomme, har GAPS diæten også vist sig at have en stor effekt på fysiske sygdomme.