OM RIKKELIVA
Rikkeliva er uddannet naturmedicinsk terapeut, ernæringsvejleder, Certified GAPS Practitioner, DNA Life behandler og Holistic Detox Therapist & Coach. Hun er gift med Mads og er mor til Bella fra 2011 og Viola fra 2015.
Rikkeliva hjælper børn og voksne i sin klinik til større sundhed og velvære. Hun har specialiseret sig i babyer, børn, gravide og mødre og har stort kendskab til de særlige sundhedsmæssige udfordringer, der kan være i de første år af et barns liv. Hendes kernekompetencer ligger indenfor den funktionelle medicin og nutrigenomics, der inddrager den nyeste viden indenfor epigenetik og hvordan vi med livsstilsændringer kan påvirke vores gener. Hun arbejder bl.a. med at analysere gentests og udarbejde individuelle planer ud fra disse.
Speciale i børn med særlige behov
Herudover er Rikkeliva specialist inden for børn med specielle behov – autisme, ADHD, indlæringsvanskeligheder, sensitive og signalstærke børn. Hun har arbejdet som folkeskolelærer på flere specialskoler for børn med diagnoser inden for autismespektret samt deltaget i flere kurser om pædagogik, kommunikation og læring for børn med autisme (bl.a. TEACH og PECS).
Rikkeliva fungerer som ernæringsekspert og rådgiver i flere forskellige sammenhænge og samarbejder med bl.a.
- Privatjordemoder Anne Ruby
- Katrine Birk
- Mette Carendi
- Jordemoder Sophie Puck
- Camilla Willumsen fra Moderskaber
- Min-barsel.dk (en del af ekspertpanelet og svarer på spørgsmål i Klub MB)