Der sker noget med vores børn. Jeg ser flere og flere børn i min klinik, der lige fra fødslen har sygdomme og ubalancer, der var yderst sjældne for bare 5-10 år siden. FPIES og EoE er to af de ”nye” diagnoser, der er oftere forekommende hos vores børn, fordi deres kroppe og tarmsystemer er udsat for store belastninger allerede i fostertilstanden. Det relaterer sig til GAPS , da det blot er en anden manifestation af de problemer, der er grundigt beskrevet af Dr. Natasha Campbell-McBride i hendes bog Gut & Psychology Syndrome LINK. Både hun og andre behandlere, inklusive mig selv, får flere og flere børn i vores praksis med symptomer på FPIES og EoE.
FPIES står for Food Protein Induced Enterocolitis Syndrome og påvirker tyndtarmen. EoE er en forkortelse for Eosinophilic Esophagitis, der påvirker spiserøret. Begge sygdomme er relateret til en reaktion på fødeemner, der forårsager kraftig inflammation i fordøjelsen. Symptomerne er ofte smerter, synkebesvær, kvalme, opkast/refluks, diarré mm. Det ligner ret meget symptomerne på refluks. Det er oftest ikke muligt at diagnosticere hverken FPIES eller EoE med en almindelig allergitest, der tester for IgE antistoffer, da reaktionerne er forsinkede, og der ikke dannes antistoffer.
FPIES og EoE kan behandles med GAPS-diæt
Selvom FPIES antyder, at det er proteinholdige fødevarer, der er synderen, har Dr. Natasha Campbell-McBride fundet ud af, at en kost helt uden planter (dvs. KUN protein og fedt) løser problemerne og heler fordøjelsen, så barnet er uden symptomer.
I den første fase af diæten skal barnet med FPIES kun have meat stock og bone broth lavet på enten fisk, fjerkræ, lam, okse- eller kalvekød. Stille og roligt introduceres små mængder langtidskogt kød og fisk samt æggeblomme. Gradvist øges mængden af kød, fisk og æg. I den sidste fase kan man introducere små mængder grøntsager kogt i fond i min. ½ time, fx skrællet og udkernet squash. Her introduceres også små mængder af juice fra surkål samt fermenteret rødbede. Til at starte med ½ tsk. dagligt, hvorefter man gradvist kan gå op i mængde. Nogle, med meget svære allergier, er nød til at spise en diæt helt uden planter i årevis, før de kan introducere langtidskogte og fermenterede grøntsager.
Ifølge Dr. Natasha Campbell-Mcbride er det meget vigtigt, at kød, fedt og æg kommer fra dyr, der udelukkende er græsfodrede – dyrene må IKKE have fået nogen former for korn. Fisk skal være vildtfangede fra have med mindst mulig forurening (og store fede fisk bør undgås – herunder tun). Hvis kødet er af høj nok kvalitet, kan børn med FPIES eller EoE spise det uden problemer.
Det er relativt let, at få fat i græsfodret kød, men det er svært at finde æg fra høns, der ikke har fået korn. Det bedste er høns, der får kogt grøntsagsaffald, findelt kød, og hvad de kan finde i naturen af orme og insekter.
Det er ikke en let diæt at følge for et barn, men den kan være det hele værd, da både FPIES og EoE er voldsomt invaliderende sygdomme. På nuværende tidspunkt findes der ingen konventionel behandling sygdommene.
Hvad er årsagen til FPIES og EoE?
Årsagen til FPIES og EoE er dysbiose og inflammation i tarmen, der er opstået af forskellige grunde. Faktorer, der spiller en rolle ift. udviklingen af de komplekse tilstande, er bl.a.
- Genetik herunder familiær disponering for allergi, kronisk tarmbetændelse, autoimmune sygdomme eller cøliaki
- Traumatisk fødsel, kejsersnit mm.
- Antibiotika-behandling under fødslen eller i den første tid
- Modermælkserstatning
- Ingen eller sparsom amning
- Tidlig introduktion af fast føde (før 5 mdr.)
- Mangel på vitaminer og mineraler, bl.a. zink og A-vitamin
Babyer vokser hurtigt og deres kroppe behøver konstant tilførsel af byggematerialer til at bygge sunde hjerner, stærke knogler, muskler og organer. Byggematerialer af den bedste kvalitet kommer fra animalske fødevarer: kød fra græsfodrede dyr, frisk fisk, æg og mælkeprodukter af god kvalitet. Plantefibre er svære at fordøje og leverer ikke tilstrækkelige byggematerialer i letoptagelig kvalitet. Planter er primært udrensende, leverer antioxidanter og kulhydrater, der giver energi. Mange planter, især korn, indeholder ligefrem antinutrienter, der hæmmer næringsoptagelsen og ødelægger tarmvæggen. Det er fx fytin, som man finder korn, nødder og kerner. Det er pga. den fejlagtige vejledning i at give babyer grød og vælling som første mad, der fører til alvorlig leaky gut [LINK] og reaktioner på proteiner. FPIES er et godt eksempel på dette. FPIES diagnosen er en temmelig ny diagnose, der gives til flere og flere børn. Der er ingen konventionel behandling og det eneste forældrene til disse børn rådes til, er at holde barnet fra alle proteinholdige fødevarer. Ikke desto mindre har Dr. Natasha Campbell-McBride vist at det er muligt at hele fordøjelsen og helbrede denne tilstand med GAPS introdiæten.