Sådan foregår første konsultation

Ved en konsultation tager vi udgangspunkt i dine symptomer, dine ønsker og din krops behov. Forud for første konsultation, skal du udfylde en anamnese (du kan downloade den nedenfor), som er et udførligt spørgeskema om nuværende og tidligere sygdomme og symptomer samt kost og livsstil. Hvis du har fået foretaget blodprøver hos lægen eller i forbindelse med hospitalsindlæggelse, er det en god idé, at sende en kopi til mig på mail sammen med din udfyldte anamnese. Anamnesen skal returneres pr. mail senest 3 hverdage forud for din konsultation. Du skal kun udfylde anamnesen ved første konsultation, eller hvis det er mere end 12 måneder siden, du har haft din sidste konsultation. Vi vil udfra anamnesen og evt. blodprøver, tests mm. arbejde os tættere på hvilke ubalancer, der ligger til grund for dine symptomer. Ved første konsultation vurderer jeg, om du skal testes yderligere. Sammen laver vi en behandlingsplan skræddersyet til dine behov, hvori der indgår kostanbefalinger, kosttilskud, homøopati og evt. øvelser.

Jeg tilbyder minimum 3 konsultationer, da en enkelt konsultation sjældent er nok til at gøre en forskel.

Da jeg har klienter fra både Jylland, Fyn, Bornholm og Norge, tilbyder jeg også konsultationer via skype og telefon. Det bedste er dog at vi mødes ved første konsultation. Opfølgende konsultationer kan fint foregå online eller telefonisk, det er op til dig.

Book din tid ved at skrive til info@rikkeliva.com.